Jung Baseret Type Analyse - Udviklingsværktøj

 "Så længe du ikke kan tilgive andre, at de er anderledes, har du stadig lang vej til visdommen" 

Kinesisk ordsprog 


JBTA - Jung Baseret Type Analyse

JBTA er et udviklingsværktøj som gør os opmærksom på, hvilke præferencer vi hver især benytter os af og hvilken betydning dette har. Jo mere bevidst vi er om vores egen handlemønster, desto større forståelse kan vi opnå for andres.

Hvad er det eksempelvis der gør, at vi hurtigt "finder tonen" med nogle mennesker, mens vi kan opleve andre som vanskeligere at kommunikere med?

Ifølge Jungs teori skyldes det, at vi mennesker besidder fundamentale forskelle, som får betydning i en række sammenhænge - eksempelvis:

- hvordan vi indgår i relationer på
- hvordan vi griber opgaver an
- hvilke ting vi er tilbøjelige til at lægge mærke til
- vores indfaldsvinkel til at tage stilling på

Alle resultater er ligeværdige og der tales derfor ikke om rigtige eller forkerte typer!

Formål:

Få forståelse for den daglige arbejdssituation
- hvilke arbejdsopgaver falder dig naturligt og hvilke opgaver kræver mere energi

Hvad er det, der gør at nogle samarbejdsrelationer fungerer, mens andre kræver mere arbejde?
- bevidstgørelse af ligheder/forskelligheder

Som formidler
- vi har fokus forskellige steder - hvordan får du, dit budskab til at fænge

Karriereplanlægning
- hvordan matcher dine præferencer dine nuværende arbejdsopgaver

Indhold:

Testen indeholder 60 spørgsmål og foregår online. Resultatet modtages i form af en personlig tilbagemelding samt en omfattende rapport til din typekode.